info

Om Ubisoft Connect

nextHvad er Ubisoft Connect?

Ubisoft Connect er et økosystem af spillertjenester, der omfatter alle Ubisoft-spil på tværs af alle platforme. Vi har samlet og forbedret Ubisoft Club, vores loyalitetsprogram og Uplay, vores app til stationære computere, på tværs af alle platforme. Målet er at give alle spillere det bedste miljø, hvor de kan nyde deres spil og få forbindelse med andre spillere, uanset enhed.

Alle Ubisoft-livespil og nye udgivelser vil understøtte Ubisoft Connects tjenester og loyalitetsprogram.

I vores bagkatalog over spil vil du kunne tilgå Ubisoft Connects tjenester, men udfordringssystemet er inaktivt. Som konsekvens heraf har vi valgt at tilbyde dig alle de belønninger, der er tilgængelige i disse spil: du har nu over 1000 gratis belønninger, du kan nyde godt af!

Se flere oplysninger om, hvilke spil der er omfattet af Ubisoft Connect, i den pågældende Supportartikel.

nextHvordan tilgår jeg Ubisoft Connect?

Ubisoft Connect er en gratis tjeneste, hvor alt, hvad du behøver, er en Ubisoft-konto. Du kan tilgå Ubisoft Connect på din konsol og streamingtjenester (Xbox One, Xbox Series S & X, Playstation 4, Playstation 5, Nintendo Switch og Stadia) via din spilmenu, på PC ved at downloade Ubisoft Connect PC-appen, på mobiltelefon ved at downloade mobilappen (IOS og Android), eller via denne hjemmeside.

nextHvem kan være med i Ubisoft Connect?

Alle kan få adgang til Ubisoft Connects eksklusive fordele helt gratis! Du skal bare have en Ubisoft-konto. De eneste betingelser er, at du skal oprette en konto og acceptere vilkår og betingelser for brugen af Ubisofts tjenester. Husk, at du skal være 13 år eller ældre afhængigt af de databeskyttelseslove, der gælder lokalt.

nextHvorfor er Ubisoft Connect-oplevelsen ikke den samme i alle mine spil?

Flere bagkatalogspil opdateres ikke længere, og du kan derfor støde på henvisninger til Uplay og Ubisoft Club i spillet. Men du vil altid kunne tilgå Ubisoft Connects tjenester direkte. Derudover modtager du alle belønninger i disse spil, så snart du begynder på dem. Som konsekvens heraf er udfordringssystemet for disse spil deaktiveret. Statistikker og pointtavler forbliver aktive.

Livespil vil overgå til den fulde Connect-oplevelse indenfor en periode på 2 måneder efter lancering og have det nye loyalitetssystem og fuld spilintegration.

Alle vores nye udgivelser giver den fulde Ubisoft Connect-oplevelse fra start.

Se mere information om, hvilke spil der er omfattet i den pågældende Supportartikel.

nextHvad betyder overgangen til Ubisoft Connect for mig?

Overgangen fra Uplay/Ubisoft Club til Ubisoft Connect påvirker ikke noget af det, der er knyttet til din konto. Du beholder din profil, dine venner, din statistik, dine niveauer, dine XP og Units. Der starter et nyt loyalitetssystem, men det vil fortsat være kompatibelt med Units og XP.

Hvad får jeg ud af det?

Ubisoft Connect Loyalitetsprogram

nextHvordan virker Ubisoft Connects loyalitetsprogram?

Vi ønsker, at du skal kunne vinde mere, når du spiller mere, uden begrænsninger og med nye belønninger, du jævnligt vil kunne nyde godt af!

Din Ubisoft-konto har et niveau, som stiger i takt med, at du gennemfører udfordringer og optjener Ubisoft Connect XP. Jo mere du spiller, jo flere XP optjener du og jo højere rykker du op, og der er ingen grænser. For hvert niveau tildeles du Units, som du kan bruge til at oplåse unikke belønninger i dine spil.

nextHvordan rykker jeg op i niveau, og hvor mange units får jeg?

Du skal bruge 500 Ubisoft Connect XP for at rykke op i niveau. Hver gang du rykker op i niveau i Ubisoft Connect, modtager du Units: 10 Units pr. niveau, 20 Units for hvert 5. niveau, 50 Units for hvert 10. niveau.

nextHvilke spil er omfattet af loyalitetsprogrammet?

Ubisoft Connect er en videreudvikling af vores økosystem af tjenester, der forbedrer arven fra Ubisoft Club og Uplay. Alle dine livespil og nye udgivelser understøtter Ubisoft Connects loyalitetsprogram.

For dine bagkatalogspil vil udfordringssystemet være inaktivt, men vi har valgt at give dig alle tilgængelige belønninger: nu har du over 1.000 gratis belønninger, du kan nyde godt af!

Se flere oplysninger om, hvilke spil der er omfattet af Ubisoft Connect, i den pågældende Supportartikel.

nextHvad sker der med mine Club Units og XP

Dit Ubisoft Club-loyalitetsprogram bliver til Ubisoft Connect, men forsvinder ikke. Du beholder dine Club Units og XP i Ubisoft Connect.
Ubisoft Connect-udfordringer

nextHvad er Ubisoft Connect-udfordringer?

Ubisoft Connect-udfordringer er mål, du skal nå i dit spil. Det giver dig mulighed for at samle Ubisoft Connect XP, valuta i spillet og unikke belønninger. Der er to typer udfordringer: Kerne og tidsbegrænsede.

nextHvad er kerneudfordringer?

Kerneudfordringer er mål i spillet, der ænder sig i takt med dine fremskridt i et spil, og du kan vise dine resultater, når du har gennemført dem. Du kan gennemføre dem når som helst, og de giver Ubisoft Connect XP. Udfordringerne findes i alle Ubisoft-spil, der er kompatible med Ubisoft Connect. Du finder udfordringerne på Kerneudfordringslisten for dit spil.

Se mere information om, de spil der er omfattet, i den pågældende Supportartikel.

nextHvad er tidsbegrænsede udfordringer?

Tidsbegrænsede udfordringer giver nye mål, der skal nås i spillet, og som fornys jævnligt. De omfatter personlige mål, som du skal nå, og forummål, som du kan deltage i, samt særlige events. Ved at gennemføre disse udfordringer kan du optjene Ubisoft Connect XP, valuta i spillet og eksklusive belønninger, der kun er tilgængelige i et begrænset tidsrum. For at se disse udfordringer skal du gå til spillets liste over tidsbegrænsede udfordringer.

Se mere information om, de spil der er omfattet, i den pågældende Supportartikel.

nextHvordan fungerer tidsbegrænsede udfordringer?

Tidsbegrænsede udfordringer er aktive i en bestemt tidsperiode, hvor du kan gøre fremskridt og gennemføre dem. Når en udfordring er gennemført, skal du gå til spillets liste over tidsbegrænsede udfordringer og bruge knappen ”Hent” for at få de pågældende belønninger.
Ubisoft Connect XP

nextHvad er Ubisoft Connect XP?

Ubisoft Connect XP er et system, der giver dig mulighed for at rykke op i niveau og se dine fremskridt i Ubisoft Connect. Du kan til enhver tid tjekke dit niveau i din profil og sammenligne dig med andre spillere ved at se på deres profil. Du optjener Ubisoft Connect XP ved at gennemføre kerneudfordringer og tidsbegrænsede udfordringer. Jo flere niveauer du rykker op, desto flere Units optjener du!

nextHvor kan jeg se, hvor mange Ubisoft Connect XP jeg har optjent?

Du kan tjekke dit Ubisoft Connect-niveau og optjente XP ved at se i din profil på Ubisoft Connect-mobilappen eller denne hjemmeside. Du kan også se dit niveau i spil-overlay.

Units

nextHvad er Units?

Units er ”loyalitetspoint”, som kan bruges i Ubisoft Connect. Du kan bruge Units til at oplåse belønninger i spillet samt rabatkuponer, som du kan bruge i Ubisoft Store.

Du optjener Units hver gang, du rykker op i niveau. Du kan rykke op i niveau ved at gennemføre kerneudfordringer og tidsbegrænsede udfordringer i alle kompatible spil.

Se mere information i den pågældende Supportartikel

nextHvordan fungerer udløbssystemet for Units?

Alle Units, du optjener, kan bruges i op til 2 år fra den dag, du optjente dem. Hver gang du indløser Units, bliver de ældste Units indløst først.

Se mere information i den pågældende Supportartikel.

Reglerne kan være forskellige fra land til land. Hvis du er bosiddende i Canada, Klik her.

nextJeg har lige oprettet en konto, så hvorfor har jeg Units allerede?

Det er vores velkomstgave til dig! Du kan bruge disse Units på Ubisoft Connect-belønninger i et spil efter eget valg. Du kan altid optjene flere Units ved at gennemføre kerneudfordringer og tidsbegrænsede udfordringer og rykke op i niveau.
Ubisoft Connect-belønninger

nextHvad er en Ubisoft Connect-belønning? Hvordan får jeg en?

Ubisoft Connect-belønninger er unikke genstande til dine spil, f.eks. våben-skins, kostumer og forbrugsartikler. Og det er ret seje ting, der kun fås i Ubisoft Connect! Nogle belønninger er gratis, andre skal indløses for Units – du skal blot gå til Ubisoft Connect eller dine spil for at få dem.

nextHvorfor er nogle belønninger låst?

Nogle belønninger er kun tilgængelige for spillere, når bestemte betingelser er opfyldt. Disse betingelser har ofte noget at gøre med, om du har mere end et Ubisoft-spil eller deltager i en alfa- eller betaversion. Hvis du ikke opfylder betingelserne, vises der et ikon i form af en lås, og en beskrivelse af betingelsen vises. Hvis du opfylder betingelsen, skulle du kunne få den. Hvis du oplever problemer, skal du kontakte kundeserviceafdelingen, og vi vil forsøge at hjælpe.

nextSkal jeg bruge Units fra samme spil for at indløse en belønning i spillet?

Nej. Du kan bytte din Units til en Ubisoft Connect-belønning i hvilket som helst spil, du vælger.

nextKan jeg bruge en belønning, som jeg har fået på en anden platform?

Ja. Hvis du indløser en Ubisoft Connect-belønning for et bestemt spil, kan du tilgå den på enhver platform, hvor dit spil er, så længe du linker til dine konti. Hvis du f.eks. spiller The Division 2 på PC og også på konsoller, skal du linke dit spilsystems kontoprofil til din Ubisoft-konto for også at få adgang til dine belønninger på konsollerne.
Andre fordele

nextHvordan fungerer min statistik?

I alle spil viser Ubisoft Connect din vigtigste statistik for at tjekke dine fremskridt og resultater, så du kan forbedre dem. På pointtavler kan du også sammenligne din statistik med dine venners, uanset hvilken platform de spiller på.

nextHvor kan jeg se min spilstatistik?

Du kan tilgå din spilstatistik og pointtavler på spilsiderne i din Ubisoft Connect-mobilapp, denne hjemmeside eller direkte i dit spil-overlay.

nextHvad er Smart Intel?

Smart Intel giver dig adgang til personlige tips og tricks fra forummet, så du kan forbedre dine spilsessioner og skærpe dine evner. Du kan også modtage påmindelser om udfordringer, du endnu ikke har gennemført, og fede belønninger, som du kan få ved indløsning af dine Units.

Du finder Smart Intel på spilsiden i din Ubisoft Connect-mobilapp eller direkte i dit spil-overlay.

nextHvad er der i mit Feed?

I dit Feed kan du følge din egen og dine venners aktivitet. Du modtager også nyheder om dine favoritspil for at være opdateret om de spil, du elsker!

Du kan tilgå dit Feed på Ubisoft Connect-mobilappen og spil-overlay.

nextHvad sker der med mine Club-badges?

For at opdatere din profil skal du gå til www.ubisoftconnect.com eller bruge mobilappen. På denne hjemmeside skal du klikke på knappen ”Rediger din profil” for at ændre din avatar eller brugernavn. Ved at klikke på et Badge eller et tomt felt kan du vælge, hvad du ønsker at få vist.

Din Ubisoft Connect-profil

nextHvordan opdaterer jeg min profil (avatar, brugernavn, badges...)?

For at opdatere din profil skal du gå til www.ubisoftconnect.com eller bruge mobilappen. På hjemmesiden skal du klikke på knappen ”Rediger profil” for at ændre din avatar, dit brugernavn. Ved at klikke på et badge eller en tom plads kan du vælge, hvad du ønsker at vise.

nextHvad er en Ubisoft-avatar?

Aller brugere, der har en Ubisoft-konto, kan ændre billedet, de bruger til at præsentere sig selv.

nextHvilken slags avatar kan jeg bruge?

Du kan vælge en avatar fra et stort galleri af karakterer fra Ubisoft. Men du kan ikke uploade din egen.

nextHvilke regler gælder for avatarer?

I henhold til brugervilkårene og vilkårene for tjenesten må du ikke: i forbindelse med tjenesterne skabe, bruge, dele og/eller offentliggøre, uanset medie (forum, offentlig profil eller andet) materiale (tekst, citater, billeder, lyde, videoer m.m.) eller indhold, som, efter UBISOFTs mening, er aggressivt, truende, ondsindet, injurierende, falsk, pornografisk, pædofilt, obskønt, vulgært, racistisk, xenofobisk, ansporer til had, tydeligt seksuelt, voldspræget, i strid med offentlig moral eller på anden måde angribeligt; Især, hvis du indlæser en avatar, som kan henføres til et af nedenstående eksempler, så har du ikke længere lov til at indlæse en personlig avatar og skal bruge en fra vores galleri: Billiger terror, billiger fascisme, viser børnemishandling. Bemærk, at du kun må vise et billede af en mindreårig, hvis forældrene er med på billedet, og det opfylder de andre betingelser, der er beskrevet i vilkårene for brug.

nextHvorfor er min Ubisoft Connect-avatar blevet fjernet?

Se mere information i den pågældende Supportartikel.

Mine venner

nextHvordan tilføjer jeg venner?

På Ubisoft Connect PC-appen kan du tilføje venner når som helst ved at sende en venneanmodning direkte til dem. På konsol kan du importere din konsolvenneliste ved at oprette forbindelse til ubisoftconnect.com eller til Ubisoft Connect-mobilappen.

nextHvad er fordelene ved at tilføje venner?

Når du tilføjer venner, kan du se deres profiler og aktiviteter og sammenligne dine resultater i hvert enkelt spil med deres ved at tjekke pointtavler. Du finder vennelisten i dine spil, så I kan spille sammen.

nextHvorfor kan jeg ikke se nogle af mine venner på Playstation/Xbox?

Din venneliste viser alle venner, uanset hvilken platform de spiller på. Hvis en af dine venner mangler, kan du prøve at opdatere vennelisten. Du kan gøre det på ubisoftconnect.com eller i Ubisoft Connect-mobilappen.

Min Ubisoft-konto

nextHvorfor skal jeg have en Ubisoft-konto for at få adgang til Ubisoft Connect?

Med en Ubisoft-konto kan du nyde godt af alle Ubisofts tjenester, bl.a. Ubisoft Connect. Det giver dig adgang til alle dine oplysninger samlet på ét sted, og du kan nyde godt af eksklusive privilegier i dine spil.

nextHvad er krydsprogression?

Krydsprogression er en funktion, der gør det muligt at overføre gemte data fra én platform til en anden. Progression kan bevares for de fleste Ubisoft-spil ved at knytte din Ubisoft-konto til en anden konto.

Se mere information om krydsprogression i den pågældende Supportartikel.

nextHvad er tværspil?

Tværspil er en funktion, som gør, at du kan få onlineforbindelse til dine venner og spille med dem, uanset hvilken platform der bruges. De fleste Ubisoft-spil med multiplayer-funktion stræber efter at understøtte denne funktion.

Se mere information om krydsprogression i den pågældende Supportartikel.

nextBehøver jeg at oprette en ny konto til Ubisoft Connect PC?

Hvis du allerede har en Ubisoft-konto, behøver du ikke at oprette en ny konto til Ubisoft Connect. Du kan bruge din nuværende konto til at tilgå Ubisoft Connect på enhver platform.

nextJeg har allerede en spilkonsol-konto eller en konto til streaming af valgte spil. Behøver jeg også at oprette en Ubisoft-konto?

For at du kan benytte dig af alle Ubisoft Connect-fordele, skal du have en Ubisoft-konto. Men du kan også knytte enhver førstepartskonto (PSN, Xbox, Switch…) til din Ubisoft-konto for at kunne dele fremskridt på begge og nyde godt af Ubisoft Connect-indhold, uanset platform.

Se mere information om tilknytning af konto i den pågældende Supportartikel.

nextJeg har allerede en Ubisoft-konto. Skal jeg oprette en ny konto for at knytte den til den konsol eller platform, jeg bruger?

Du kan knytte enhver konsolkonto eller konto til streaming af valgte spil til din eksisterende Ubisoft-konto. For at gøre dette skal du åbne Ubisoft Connect fra et Ubisoft-spil og logge ind med dine brugeroplysninger.

Se mere information om tilknytning af konto i den pågældende Supportartikel.

nextHvis jeg køber et nyt spil, skal jeg så oprette en ny Ubisoft-konto for at kunne udnytte Ubisoft Connect-fordelene?

Hvis du allerede har en Ubisoft-konto, kan du bruge den samme konto til at spille dit nye spil.

nextHvordan ændrer jeg den e-mailadresse, der er knyttet til min Ubisoft-konto?

På hjemmesiden www.ubisoftconnect.com skal du klikke på din avatar, og dernæst på ”Kontoadministration” nederst på listen. Klik dernæst på blokken ”Kontooplysninger” og dernæst på knappen ”Ændr” ud for din e-mailadresse og følg vejledningen.

nextJeg har glemt adgangskoden til min Ubisoft-konto. Hvad gør jeg?

Gå til www.ubisoftconnect.com, og klik på knappen ”Log ind”. Klik dernæst på ”Glemt adgangskode?” og indtast din e-mailadresse. På mobilappen, konsoller og Ubisoft Connect PC-appen har du også mulighed for at vælge ”Glemt adgangskode?”, så snart de åbner.

nextHvad sker der, hvis jeg flytter til et andet land eller skifter region?

Det har ingen betydning for din konto.

nextKan jeg slå to Ubisoft-konti sammen og kombinere de Units og XP, jeg har på dem?

Det er ikke muligt at slå to Ubisoft-konti sammen.

nextHvordan sletter jeg min Ubisoft-konto?

Se på Supportartikel, hvordan du sletter din Ubisoft-konto, eller kontakt vores kundeserviceafdeling. Vi vil savne dig, og du er altid velkommen igen.

Ubisoft Connect PC

nextHvad er Ubisoft Connect PC-appen?

Ubisoft Connect PC-appen er din gateway til at spille vores spil og få adgang til vores tjenester på PC. Du kan købe og tilgå dine spil, få forbindelse med dine venner, se de seneste nyheder, forbedre din spiloplevelse med belønninger og udfordringer, deltage i betaversioner og andre særlige events og meget mere.

nextSkal jeg have PC-appen for at få adgang til mine Ubisoft-spil på PC?

Ja, der fleste Ubisoft-spil til PC kræver, at du bruger PC-appen for at spille dem. Alle de spil, der krævede Uplay før, kan nu tilgås via Ubisoft Connect PC-appen.

nextHvad skete der med Uplay? Hvorfor blev navnet ændret?

Vi ønskede at give alle vores spillere den samme oplevelse og på tværs af alle almindelig spilplatforme. Derfor er Uplay nu blevet til Ubisoft Connect PC-app og en del af Ubisoft Connect på tværs af platforme. Alle tilpassede funktioner og mere kan tilgås gennem den, herunder et helt nyt spil-overlay for udvalgte spil.

Se mere information i den pågældende Supportartikel.

nextFår ændringen fra Uplay til Ubisoft Connect PC-app nogen negativ betydning for mig?

Nej, du beholder alle dine spil og skal ikke installere dem igen. Hvis du har Uplay installeret, behøver du ovenikøbet ikke at downloade Ubisoft Connect PC-app, da den rulles ud som en opdatering til Uplay.

Se mere information i den pågældende Supportartikel.

nextHvad kan Ubisoft Connect PC-appen tilbyde?

Udover spil, nyheder, butik og Ubisoft+ ønsker PC-appen at forbedre din spiloplevelse med events og funktioner i spillet, f.eks. belønninger, udfordringer og vores overlay med alle funktioner til udvalgte spil.

nextHvad er der under fanen Spil?

Fanen Bibliotek i Ubisoft Connect PC-appen indeholder den fuldstændige liste over Ubisoft-spil, som du enten ejer eller har downloadet til en gratis spilleevent. Du kan spille dem, få nyheder og spilindhold eller se dine resultater, udfordringer og belønninger. PC-appen sørger også for, at din spilstatistik er opdateret hele tiden.

nextHvad er der under fanen Nyheder?

Under fanen Nyheder får du den nyeste information om alt, hvad der sker i Ubisoft og i vores spil. Det er bl.a. nye meddelelser, spilopdateringer og meddelelser om programrettelser, men også generelle PC-opdateringer fra vores NGON-team!

nextHvad er der under fanen Butik?

Butikken er der, hvor du går hen for at se og købe Ubisoft-spil, prøve gratis demoversioner samt købe ekstra spilindhold til dine spil.

nextHvad er der under fanen Ubisoft+?

Ubisoft+ er en abonnementsservice fra Ubisoft. Den giver dig adgang til et katalog over spil afhængigt af dit abonnementsniveau. Hvis du allerede er abonnent, finder du alle de spil, der er tilgængelige for dig. Hvis du ikke er abonnent, finder du yderligere oplysninger om tjenesten, og hvordan du starter dit eget abonnement på Ubisoft+.

nextHvorfor ændrer den sidste fane i Ubisoft Connect PC-appen sig fra tid til anden?

Vi ændrer fanen afhængig af aktuelle events, særtilbud eller fantastiske nyheder, så du ikke går glip af vigtig information eller tidsbegrænset indhold!

Share Play – Ubisoft Connect PC-app

nextHvad er Share Play?

Share Play er en gratis tjeneste, hvor du kan dele dit spil og betjeningsfunktioner med en gæst, der befinder sig et andet sted, på Ubisoft Connect PC-appen. Det understøtter multiplayerspil gennem delt tastatur (host eller én gæst) og controllere (andre gæster).

Share Plays åben beta-test er tilgængelig for udvalgte spil på Ubisoft Connect PC. Hjælp os med at blive bedre. Tøv ikke med at gøre os opmærksomme på eventuelle problemer og give os feedback umiddelbart efter din session via pop op-vinduet i spillet.

Se flere oplysninger om Share Play på Supportartikel.

nextHvad er minimumskravene for at bruge Share Play på en PC?

Værten skal have installeret et eksemplar af et spil, der understøtter Share Play, og som kører på Ubisoft Connect PC-appen.

Gæsten skal have en 18+ Ubisoft-konto og skal køre Ubisoft Connect PC-appen for at deltage. I skal begge have en god, stabil internetforbindelse (min. 10 MB/sek.).

nextHvilke spil understøttes?

Adskillige spil understøtter nu Share Play. Se i menuen til venstre på siden med oplysninger om spillet for at se, om et bestemt spil understøtter funktionen.

nextHvilke gamepads understøttes?

Du kan bruge alle gamepads, som dit spil understøtter. Hvis du er gæst og bruger en Playstation-controller, opfatter spillet det som en XBox-controller.

nextHvilke enheder understøtter Share Play?

Gæsten behøver ikke at downloade spillet, men både værten og gæsterne skal downloade og køre Ubisoft Connect PC-appen for at bruge Share Play.

nextHvad koster Share Play?

Share Play er en gratis funktion på Ubisoft Connect PC-appen.

nextHvem kan jeg invitere?

Du kan invitere alle, der har en Ubisoft Konto, forudsat at de opfylder alderskriterierne.

nextHvorfor virker Share Play ikke?

Hvis dine gæster ikke kan oprette forbindelse, skal du dobbelttjekke din internetforbindelse (min. 10 MB/sek.), og om I begge bruger den seneste version af Ubisoft Connect PC-appen.

Hvis du har andre problemer, se venligst Supportartikel.

nextHvordan deler jeg styringen af en spilsession med gæster?

Så snart du starter et spil, der understøtter Share Play, på din PC, kan du sende en invitation til dine gæster gennem spil-overlayet (tryk på [Shift F2]) eller på spilsiden. De deltager i dit spil ved at streame over internettet. De kan styre figuren med mus og tastatur (for delt singleplayer-spil) eller gamepad (for single eller co-op-spil). Du kan ændre indstillingerne når som helst ved at trykke på [Shift F2] og vælge, hvilke betjeningsfunktioner der skal være aktiveret.

nextHvad kan gæster gøre og ikke gøre?

Kun værten kan starte Share Play-sessioner. Gæster kan aldrig få adgang, uden at du giver dem tilladelse til det. Gæster har ikke adgang til noget andet end spillet. De kan ikke styre din PC, få adgang til din browser eller dit spilbibliotek, chat eller andre funktioner. Dine gæster kan dog navigere i dit spil, som om de var dig, herunder også i menuerne samt for hente/gemme spil.

Du kan tilsidesætte dine gæsters adgang når som helst under sessionen ved at trykke på [Shift F2] eller ved at skifte vinduer. Så vil de se en ”venteskærm” poppe op, og at alle fjernbetjeningsfunktioner er sat på pause. Du kan også afbryde forbindelsen til dine gæster fra spillets overlay.

nextHvad sker der, hvis jeg eller mine gæster afbryder forbindelsen?

Hvis forbindelsen til spillet bliver afbrudt under en Share Play-session, afbrydes spillet.

Hvis en enkelt gæst afbryder forbindelsen til spillet, returnerer styringen af spillet til dig. Du kan genoptage spillet, hvis du ønsker det. I tilfælde af multiplayer co-op vil afbrudte gæsters styring returnere til intet input. Du skal eventuelt afbryde fra co-op-tilstand for at fortsætte.

Du kan vælge at starte en ny Share Play-session når som helst ved at åbne overlay [Shift F2] eller på spilsiden.

nextHvor længe varer en Share Play-session?

En Share Play-sessions maksimale varighed afhænger af spillet. Der er imidlertid intet loft for, hvor mange sessioner du kan dele med den samme gæst.

nextHvad er forskellen mellem Share Play og Buddy Pass?

Share Play

Alle, der ejer et Share Play-kompatibelt spil på Ubisoft Connect PC, kan med Share Play streame spillet til gæsters egne PC-apps.

Det giver gæsten mulighed for at spille en spilsession i en begrænset tid, som varierer fra spil til spil. Der er ikke noget loft for, hvor mange sessioner en given gæst kan spille.

Under sessioner får gæster fuld adgang til værtens spil, herunder alt DLC-indhold, denne evt. har. Værten og gæsterne kan ikke spille i singleplayer co-op-tilstand, men kan frit skiftes til at styre spillet. De kan spille co-op i multiplayerspil, som understøtter det.

Buddy Pass

Buddy Pass fungerer anderledes. Det kræver, at både vært og gæst ejer spillet. Værtens DLC-indhold bliver tilgængeligt for begge. Passet fungerer på alle platforme, og ikke kun på Ubisoft Connect PC-appen, men begge skal spille på samme type platform.

Buddy Pass giver mulighed for co-op-spil, og der er ikke noget loft for antallet eller længden af spilsessioner.